Martin og Gerda Olesens beretning

Beretningen stammer fra  Matin og Gerda Olsen som i mange år var nabo til brødrene. De købte ejendommen på Stenhuldevej i 1954.

 

”Brødrene kendte vi som meget retskafne mennesker- det første vi kom til at kende til dem, var da vi skovede træ til eget forbrug i deres skov- Peder var med ude os vise os, hvor vi måtte skove og det blev målt op-  Jeg (Martin) havde to heste for vognen da jeg var ude at skove, den ene af dem var vel lidt utålmodig og måske lidt sulten, så den gnavede lidt bark af et træ- og det fik jeg senere en bemærkning fra Peder om. Det viste sig at Peder kendte hvert eneste træ i skoven. Og han gik der også tit, hvor han samlede nedfaldne grene, som skulle bruges til brænde derhjemme.

Som ”ny” ville jeg gerne leje et stykke jord af dem og vi så på sagerne og jeg spurgte om vi ikke skulle have noget skrevet ned . Peder så på mig og sagde ”Jeg stoler på min nabo gør du æ det?”- og sådan blev det!

Hvert år var de så flinke at give alle os naboer det fineste juletræ og vi fik de fineste nobilis  grene og kristjørn og når vi hentede det fik vi kaffe.

Vi kan også huske det år, hvor Gerda ventede tvillinger og Martin måtte tage alene af sted til kaffegilde, her fik man et franskbrød så store og kager ja, faktisk var der 6 hold i alt- men der var først lige blevet tændt op i stuen lige før gæsterne skulle komme, så stolene var kolde. De to mest forfrosne nabokoner skiftedes til at sidde på stolen ved siden af kakkelovnen- og der blev først bare en nogenlunde varme hen ved 11- tiden- og en grund var måske at Peder lod døren stå åben ind til soveværelset, hver gang han gik ud for at hente kaffe.

Ved de kaffegilder de holdte, viste Peder sin samling af hovedvandsæg frem- og han havde også en samling af gamle mønter.

Peder som jo passede kreaturerne nede på Øster Stenhule, var jo dernede to gange om dagen for at flytte dem og det var tit over midnat inden han kom hjem sidste gang.

På Høgdal var der 10- 14 malkekøer, hvor de 6 af dem græssede på en mark nabo til os. Jens kom tit med lommelampen efter midnat for at hente dem hjem, så de ku´ malkes. Og spanden med mælk (jungen) blev først sat ud til vejen næste dag- så her stammede mælken fra en morgen- og en aftenmalkning- mens den andre steder stammede fra en aften og en morgenmalkning. De havde også lidt markbrug vel 12-14 trl. hvor de dyrkede lidt korn

 

 En gang var vores søn var på besøg dernede- han fortalte at der stod en kurv i køkkenet og blev budt på vandkringel- han var glad så han tog et ordenligt stykke- men blev dog lidt skuffet … for det viste sig det var muggent.- Men den slags tog brødrene ikke så tungt.

En gang, da jeg kom  derned sad Peder og malkede- han ville gerne snakke- men han skulle lige malke lidt mere- også en sjat til- og det viste sig, at der lige var nok til katten- ”Så kan vi godt gå skoven” sagde han” Så kan vi malke bagefter”

De havde deres cykler og brugte dem, for 1,67kr for en retur til Silkeborg ville de ikke give- så skulle der handles cyklede de. Det var især Peder, han tog tit skovvejen til Silkeborg og det var også ham der cyklede til bageren i Virklund når der skulle købes kager. Jens cyklede tit til brugsen i Salten, hvor han byttede sin sjat æg for puddersukker og havregryn. For havregrød spiste de.

Og jo, de drev bankvirksomhed- de lånte i hvert fald penge ud. Det siges at posten lånte til sit bryllupstøj af dem. En mand fra Rodelund havde også lånt penge- han arbejde dem af i skoven. Ham mødte vi en gang, hvor han havde været nede og se til brødrene, de lå med influenza. ”A hor lige voern nier o´gi´dem rein strøelse”- med en hentydning til at brødrene sov på halmadrasser.

Et år var det galt med skatteopgørelsen og det gav Peder søvnløse nætter: Sognerådet ville ikke godkende deres privat forbrug- og nogen mente at de skulle sættes op- Sagen blev dog afsluttet af sognerådsmedlem Åge Brød” som sagde ”I kan selv tage derud og se hvordan de lever”!

Peter Iversen fra Virklund høstede for brødrene, men som han sagde ”Det var bedre at de bare gav mig pengene for at blive derfra”-De sidste år blev det ikke høstet, fordi det blev sået for sent. Og udbytterne var ringe fordi  jorden var udsultet- det lykkedes dog Peter Iversen at få givet det lidt kunstgødning de sidste år.

De sidste år var mejeribestyrerne godt træt af den bette sjat mælk man fik leveret fra Høgdal, for det havde et alt for højt kimtal.

De havde forskellige former for hushjælp- og på et tidspunkt havde de en vaskekone fra SaltenAftalen var at de skulle lægge tøjet i blød dagen før hun skulle komme- Men de sparrede på vandet- så sådan en varm sommerdag med en omgang meget beskidt tøj … var ikke særligt rart at skulle i lag med.- Så derfor blev aftalen at de skulle aflevere tøjet hos hende, men hun penge til sæbe og soda var der ikke. Engang da brødrene skulle til kaffegilde kom Peder op til vaskekonen med to hvide skjorter- ”Du behøver kun at vaske ærmelindingerne og flippen, der er ingen grund til at vaske resten af skjorter, det slider”

På et tidpunkt besøgte Åge Brød fra menighedsrådet brødrene- han ville høre om de da ikke ville  skrive et testamente- men han blev hurtigt gent væk for som Jens fortalte ”Så kom han her og man skulle tro vi skal til at kradse af”.”

 

Comments are closed.

NYHEDER

Høgdal på Facebook

Hvor svært kan det lige være at holde en børnefødselsdag, et forældrerådsarrangement eller lign. når man kan tage flokken med på Høgdal til et af vores offentlige arrangementer?
Vi har næste års plan klar, se vores hjemmeside www.Hogdal.dk under "Det sker", hvis I kommer en større flok er tilmelding nødvendig, da der er begrænsede antal "pladser". Tilmeldinger kan ske info@hogdal.dk eller mobil: 3024 1493
... se merese mindre

2 dage siden  ·  

Se mere på Facebook

En rigtig god æbledag på Høgdal.
En flot afslutning på en rigtig god sæson!
Vi glæder os allerede til næste år og er godt i gang med planlægningen.
Og herfra en tak til alle de frivillige som til dagligt passer stedet og giver os nogle gode dage, og tak til alle vores gæster- kom igen til næste år!
Kærlig hilsen Hanne
... se merese mindre

3 dage siden  ·  

Se mere på Facebook

Æbledag på Høgdal lørdag d. 21. okt. kl. 13
Medbring jeres egne æbler, som her kan her presses til saft.
I kan få en snak med æblekyndige folk, om dyrkning, podning m.m.
Der vil være smagsprøver på gamle æbleretter og aktiviteter for både børn og voksne.
Kom ned og nyd løvfaldssommeren, med eller uden æbler og tag familie og venner med, for det bliver en rigtig god og fin dag.
Entré voksne: 50,- Børn: Fri entré
Vi glæder os til I kommer på Høgdal, Høgdalvej 4, Them
Del gerne opslaget
... se merese mindre

4 dage siden  ·  

Se mere på Facebook