Høgdals Venner

Alle interessered er velkomne til at melde sig ind i foreningen Høgdals Venner. Uanset om du blot ønsker at støtte stedet med dit medlemsskab, eller du også ønsker at lave et stykke frivilligt arbejde .

Indmeldelse kan ske ved henvendelse til Mille Sørensen på soeren@mille-soeren.dk eller kom forbi Høgdal en gang, så hjælper vi gerne.

 

 

Beløbet på de 100,- indsættes i Sparekassen kronjylland på Reg.: 6129 Kontonr.: 0008024278. Vi takker!

006Vi har en meget stor gruppe af frivillige, som alle har det til fælles, at de ønsker at værne om og skabe liv på stedet. Uden deres meget store arbejdsindsats ville det ikke være muligt at drive stedet.

Høgdals Venner er en meget blandet gruppe, som bidrager på alle fronter. Hvad enten der drejer sig om vedligeholdelse og rengøring, pasning af dyrene, pasning af den gamle have, levering af spillemandmusik, opsætning og vedligholdelse af hegn, kaffebrygning, samt deltagelse i de forskellige arrangementer- ikke mindst på festdage, som den årlige Majfest og Høstdagen.

Nogle frivillige vælger at lægge rigtig mange timer på stedet, hvor de ud over nyetaberinger og vedligehold også er behjælpelige ved afholdelse daglige arrangementer. Andre vælger nogle få specialopgaver- som f.eks. snedkerarbejde, bollebagning, hestekørsel el. lign. En ting er sikkert: Uanset, hvad og hvor meget man bidrager med på stedet er man altid velkommen!

 

 

AUG 097En særlig gruppe  blandt Høgdals Venner er Høgdals Høstlaug, som hvert år tilsår markerne, hvordan det foregår kan man se her. Den 2. lørdag i aug. holder vi høstfest- Det er en rigtig festdag, hvor høstlauget viser hvordan høsten foregik for ca. 100 år siden.

Hvert år sidst i oktober afsluttes sæsonen, med en fællesudflugt. I løbet af sæsonen samles vi til en god frokost – og det er selvfølgelig med en sild, snaps og fællessang.

 

Hvis du ønsker at blive frivillig på Høgdal er du hjertelig velkommen!

Læs vores vedtægter her.

 

Navne og mail. adr. på bestyrelsesmedlemmerne i  Venneforeningen- også kaldet Høgdalrådet :

 

Formand  Anna-Lise Bredahl    annalisebredahl@gmail.com

Kasserer  Mille Sørensen         soeren@mille-soeren.dk

Øvrige medlemmer:

Bodil  Tullberg                          poul.tullberg@webspeed.dk

Gunnar Jørgensen                    voldsomvolvo@mail.dk    

Ruth Pedersen                          skovlyvesterhaab@gmail.com

 

 

 

Comments are closed.

NYHEDER

09.04.2014

Høgdal på Facebook

EN FEBRUAR SOLSKINSDAG PÅ HØGDAL.

Vores "udbrydergeder" havde "IGEN" fået ødelagt indhegning om båsen, så gederne gik og hyggede sig i "HELE" stalden. :-) (indhegningen er nu repareret).

Kattene nyder besøg, og er glade bare de får noget at spise.

Folk fra det kommunale tilbud "Den Blå Gård" på Ryvej hyggede sig i Høgdals fine sheltere.

Det hele duftede af forår, men vi må nok vente mindst en måned mere.
... se merese mindre

4 dage siden  ·  

Jan Kjærgaard kom forbi igen og denne gangs får vi historien om mistelten, som tillægges særlige egenskaber flere steder rundt i verden

Mistelten er ikke almindelig udbredt i Danmark, men vi har den her på Høgdal, nemlig på vores æble træ i haven. Den blev podet på for 2 år siden og selvom den endnu er ganske ung, skal den nok klare sig.
Mistelten er en halvsnylter, den vokser på grenene af løvtræer. Da den er tvebo, dvs. med han- og hunplanter, kan den kun formere sig, hvor begge køn er til stede tæt sammen. I stenalderen var mistelten vidt udbredt i vores skove, men er så langsomt gået tilbage. Længere nede i Europa er den derimod stadig almindelig.
Kugleformet
Misteltenen danner hvide bærlignende frugter, der modner hen på vinteren. De spises gerne af fugle, der så spreder frøene. Mellem frø og frugtkød er der et meget klæbrigt lag, der får frøet til at klæbe fast til fuglenes næb, og når de så renser næbbet mod en anden gren, afsættes frøet.
Det hjælper ikke, at store fugle som f.eks. misteldrossel sluger bærrene hele, limen overlever også passage gennem fuglen, og nu kommer de bare ud i »klaser«, der kan hænge ned fra grenene.
På sin nye vært spirer frøene og sender en sænker ind i træets vækstlag lige under barken. Når denne kontakt er veletableret, kommer de grønne blade, næsten altid to og to over for hinanden, og langsomt udvikles den store kugle oppe i træet. Særligt om vinteren, når træet står bart, ses den tydeligt.
Mod trolddom
Alle, der har læst Asterix, ved at mistelten er en magisk plante, og også i Danmark er den udnyttet til trolddom. Den anvendtes mod nattemaren, mod troldværk og hekseskud. Dette tyder på, at den tidligere har været mere udbredt her.
Vi kender også misteltenen fra den nordiske mytologi. Den lyse gud Balder havde onde drømme. Da de blev tolket som dødsvarsler, greb hans moder Frigg ind. Hun tog alle ting i ed, fra ild og vand til sten og jern, fra dyrene der løber og ormene der kryber, til fisk der svømmer og planter med rod i jorden. Alt blev taget i ed, at det ikke ville skade Balder.
Nu morede guderne sig med at skyde til måls efter Balder: kastede de en sten veg den udenom, og ligeså med spyd og sværd, intet ville skade ham.
Det ærgrede Loke, og i forklædning opsøgte han Frigg og spurgte, om alt virkelig havde sværget ikke at skade Balder. Det havde alt gjort fra sten og malm i jorden, alle dyr der drager ånde og alle planter med rod i jorden.
Men misteltenen har ikke rod i jorden og var ikke taget i ed.
Loke lavede så en pil af misteltenens krogede gren. Med den gik han til den blinde Høder, og spurgte om han ikke skulle tage del i morskaben omkring Balder.
Loke hjalp ham med at tage sigte - og skød! Pilen ramte og Balder faldt død om! Spådommene var fuldført, men på grund af dette drab er der nu ubalance mellem lyst og mørkt, og det er med til at fremskynde ragnarok.
Et kys under planten
I England og Frankrig er misteltenen et frugtbarhedssymbol, nok en rest fra den gamle keltiske religion. Ved nytårstide hænges den op under loftsbjælken, og enhver pige man måtte møde under misteltenen, må man kysse. Denne herlige skik har bredt sig, og heldigvis også til Danmark.
For et kys under mistel-
tenen forpligter ej.
Det er kun til glæde.
... se merese mindre

2 uger siden  ·  

RESTERNE AF HØGDALS GAMLE SAVVÆRK.

På billederne her ses resterne af det savværk Jens og Peder fra Høgdal under krigen og noget efter, tjente en masse penge på.

Resterne af savværket kan stadig ses til venstre for Stenhulevej - inde i buskadset - lidt før man kører ind i skoven.

På et tidspunkt under krigen var der 25 mand ansat, dels på savværket og dels i skoven hvor der bla. blev lavet en masse stødtræ. (Stødtræ er trærødder der enten blev sprængt op med dynamit, eller hejst op med en trebenet "Gi" + rå muskelkraft).

Under krigen var der stor mangel på brændsel. Man kunne ikke købe kul og koks, så der var stor efterspørgsel på brænde lavet af stødtræ.
I de hårde krigsvintre frøs folk i de store byer, og det var lige før brænde var mere værd end guld.

Der blev også lavet en masse "generatortræ" som tyskerne købte til at drive motorerne på deres biler. Man kunne ikke skaffe benzin.

Til højre for Stenhulevej - lige overfor hvor resterne af det gamle savværk ligger er der nu lavet en ny dæmning tværs over engen/mosen. På den måde kan man nu gå tørskoet bagom og op i Høgdalskoven. På toppen her ligger den gamle "danseplads", hvor datidens ungdom forlystede sig med dans, sang og musik.

Der er mange spændende ting at opleve på og omkring Høgdal. Snyd ikke jer selv for den store oplevelse.
... se merese mindre

2 uger siden  ·  

06.02.2014

BLOMSTERHISTORIER

Skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard.