Erik Jensens beretning

Denne skildring stammer fra en samtale med Erik Jensen, Bjerringbro august 2012.

Han fortæller her om sine oplevelser på Høgdal da han som 11-12 årig besøgte stedet.

 

 

 

 

 

 

”Vi er født og opvokset på Hørredlund Hørredlundvej i Them. Jeg selv blev født i 1927 og min søster Dorris Jensen som var 10 år ældre end mig blev født i 1917.

D. 1. nov 1939 blev min søster ansat som husholderske ved ”brødrene” som vi kaldte dem- hun havde tidligere haft plads forskellige andre steder på egnen, bl.a. på Fælderne i Konnurup og på Kristines Minde.

At hun fik plads på en gård, hvor der hverken var el eller vand tænke jeg ikke meget over dengang, men det måtte da have meget anderledes i forhold til de steder hun havde været tidligere.

Jeg tror brødrenes mor døde i 1935 og så vidt jeg ved, havde de ikke haft fast husholderske før min søster blev ansat 1. nov. 1939- de havde indtil da gjort brug af lidt løs hushjælp.

Jeg cyklede tit ned for at besøge min søster og brødrene og tænke i starten ikke særlig over at brødrene var lidt ”egen”, men jeg har tænkt en del over det bagefter og jeg tror, at det med at de satte tiden i stå, var noget som havde gået i arv gennem alle generationerne på Høgdal.

Og ja… hvordan skal jeg lige udtrykke det? ”Det var som om, der var et ligegyldighedpræg over deres adfærd”. De sov jo til langt op af dagen og gik først til ro hen på natten.

Længe troede jeg at Jens og Peder ikke var rigtige brødre både fordi de bestemt ikke lignede hinanden men også fordi de havde forskellige mellemnavn. Den ældste hed Jens Nielsen Jensen og den yngste hed Peder Sørensen Jensen, hvad det kommer sig af ved jeg ikke. Af udseende var Jens bette og klien og blev derfor aldrig kaldt andet end end ”Bette Jens” Mens hans lillebror var stor,kraftig og robust som sin far, og blev kaldt ”Peder-Stur-Jens”, altså Stur-Jens efter sin far.

Brødrene havde opdelt arbejdsopgaverne mellem sig. ”Bette Jens” stod for landbruget og ”Peder- Stur Jens” stod for skoven og økonomien.

Men landbruget blev drevet elendigt- Jeg husker da jeg kom cyklende derned en gang midt i maj og mødte Jens på gårdpladsen, hvor han kom ud fra laden med et seletøj og smed det midt på gårdspladsen. Jeg spurgte ham, hvad han skulle til at lave og han svarede at han skulle ud at så. ”jamen det er da heller ikke for tidligt” svarede jeg. ” Jens svarede bare ”jamen, det skal vi såmænd nok nå” Selvom jeg ikke var så gammel vidste jeg da at det for længst skulle have været gjort. De havde to hopper, begge af ældre dato … Han trak den ene ud af stalden og gav den seletøjet på og mens han gjorde det nappede den gevaldig ud efter ham, så han stod og hoppede for han skulle hele tiden passe på ”Ja, den har nappet ud efter Peder to gange, så nu er det kun mig der køre med dem”… Jeg undrede mig lidt ovre at den anden hoppe ikke skulle i brug og spurgte ”Køre du så kun med hende der?” ”Nej” svarede han” Den anden skal for i eftermiddag”. Og han ville ikke have dem begge med for ”I marken kan vi ikke køre med dem begge to- det er kun når vi køre med vogn, for der skal være en stjert imellem dem ellers slås de”. Den ene gamle hoppe kunne kun trække en et-leds-harve- på ca. en meters brede, så det ville tage sin tid. Jeg fulgte med Jens ud i marken og hesten ville jo hele tiden stå og nappe af det friske græs, og selv om Jens gav mund og hundsede med dyret, hjalp det ingen ting. Han var den mest elendige kusk jeg nogensinde har oplevet. Og en hest var jo slet ikke nok til at klare jordarbejdet, de kunne lige så godt have brugt stude.

Men hestene var i de eneste dyr der var i passende foderstand, jeg ved ikke hvorfor. Men kreaturerne… Ja, jeg husker endnu da jeg kom ind i stalden, dyrene var helt rolige, de sagde ikke en lyd og de havde kæmpe horn og hoveder og ganske små kroppe, der gik noget tid før det gik op for mig at de dyr faktisk var kreaturer, de vejede kun det halve af, hvad normale dyr gjorde, de fik ganske enkelt ikke foder nok…. og om foråret blev de fodret med grene med nyudsprungne bøgeblade…. havde det været i dag så… Nej, jeg tror de havde alt for mange kreaturer i forhold til arealet.Det var velkendt på egnen, at der var mangel på foder på Høgdal, for en gang da min søster var af sted for handle mødte hun en af egens kendte mænd, som sagde ”Ja, det er da sært a de ikke lære at der skal noget ind i den ene ende, for at der kan komme noget ud af den anden” .

Ja, brødrene var bagud med alting og de startede dagen sent så ”morgenmælken” blev bare sat op til vejen og blev ikke kørt til mejeriet før dagen efter, den slags bekymrede de sig ikke om.

Der blev bestemt ikke brugt mange penge på stedet, og de gemte alt. Det var som om varemanglen fra 1. verdenskrig blev ved med at sidde i brødrene. Alt deres forældres tøj blev de ved med at gemme, så alle skabe og skuffe var godt fyldte. Det kom dem faktisk til gavn, for der blev jo mangel på stof i løbet af 2. verdenskrig og vi andre måtte nøjes med at gå i noget ”papir-værk”- ja, så fik brødre syet det gamle tøj om, eks. syede min søster en af Stur-Jens´ frakke om til et par bukser. Brødrene var faktisk nogle af de få der blev ved med have rigtigt stof til deres tøj.

Men brødrene kunne ikke blive ved med at lave alting selv og så de måtte købe lidt ind en gang imellem, det var mest Peder der stod for det.

Men det var altid rart at besøge dem, for gæstfri var de og jeg fik altid tilbuddet om af spise med.

Hvis bare min søster havde fået lov at leve længere. Hun døde desværre allerede i i en alder af kun 48 år. Der var en masse jeg gerne ville have haft at vide af hende bl.a. hvordan hun selv oplevede året som husholderske på Høgdal. ”Nej, jeg ved ikke at nogen af brødrene gjorde tilnærmelser til hende, men jeg hørte at noget tid efter fik ansat en ny husholderske og da fortalte man oppe I brugsen ar brødrene var besyndt at købe wienerbrød.. Min søster gav ikke udtryk for at hun var ked af at være husbestyrinde hos brødrene: hun arbejde som andre tjenestefolk dagen lang og havde fri hver anden søndag. Og de var glade for hende.

Men brødrene var meget tyskerfjenske, så i sommeren 1940 ville de absolut ikke stille deres urer om til sommertid, om de overhovedet havde ur tvivler jeg nu meget på. Men det, at de ikke kørte med den samme tid som os andre gav lidt problemer i forhold til min søster- for når hun havde fri om søndagen kom hun først hjem langt op ad formiddagen, men til gengæld havde det ingen hastværk, når hun skulle hjem om aftenen.

Selvom de var tyskefjendske er der ingen tvivl om at de virkelig tjente penge under krigen og i årene efter. P.g.a. mangel på brændstof blev der jo indført ”skovpligthugst”- så Høgdal leverede generatortræ, og træ til brunsvigerne i Virklund. Alt blev udnyttet så de lavede også stødtræ, som er trærødder, der blev sprunget op med dynamit. Det var noget vanskeligt noget at pakke, det prøvede jeg selv, for der måtte jo ikke være meget luft mellem rødderne når der skulle afregnes.

I de år havde de mange i sving på Høgdal og jeg selv arbejde der også samtidig med at jeg var ansat i statsskovene.

Jeg husker at jeg sidst i 60´erne hørte en radiotransition, hvor brødre fortalte om deres liv. Da journalisten spørger ”Jamen, hvorfor hæver de dog ikke deres folkepension?” Svarede Peder ”Jamen vi har jo penge nok, og når vi dør skal staten jo alligevel have det hele!””

 

Comments are closed.

NYHEDER

Høgdal på Facebook

Hvor svært kan det lige være at holde en børnefødselsdag, et forældrerådsarrangement eller lign. når man kan tage flokken med på Høgdal til et af vores offentlige arrangementer?
Vi har næste års plan klar, se vores hjemmeside www.Hogdal.dk under "Det sker", hvis I kommer en større flok er tilmelding nødvendig, da der er begrænsede antal "pladser". Tilmeldinger kan ske info@hogdal.dk eller mobil: 3024 1493
... se merese mindre

2 dage siden  ·  

Se mere på Facebook

En rigtig god æbledag på Høgdal.
En flot afslutning på en rigtig god sæson!
Vi glæder os allerede til næste år og er godt i gang med planlægningen.
Og herfra en tak til alle de frivillige som til dagligt passer stedet og giver os nogle gode dage, og tak til alle vores gæster- kom igen til næste år!
Kærlig hilsen Hanne
... se merese mindre

3 dage siden  ·  

Se mere på Facebook

Æbledag på Høgdal lørdag d. 21. okt. kl. 13
Medbring jeres egne æbler, som her kan her presses til saft.
I kan få en snak med æblekyndige folk, om dyrkning, podning m.m.
Der vil være smagsprøver på gamle æbleretter og aktiviteter for både børn og voksne.
Kom ned og nyd løvfaldssommeren, med eller uden æbler og tag familie og venner med, for det bliver en rigtig god og fin dag.
Entré voksne: 50,- Børn: Fri entré
Vi glæder os til I kommer på Høgdal, Høgdalvej 4, Them
Del gerne opslaget
... se merese mindre

4 dage siden  ·  

Se mere på Facebook