Arne Lindegårds beretning

Arne Lindegårds beretning fra stedet.

Arne Lindegård var daglig leder af Høgdal i 25 år, hvor mange har haft stor glæde af hans mange færdigheder og hans evne til at fortælle.

Man kan læse mere af Arne Lindegård i Årsskriftet fra Them egnsmuseum 2008- .

 

“Det hele herude, startede med stavnsbåndets ophævelse i 1788 – og de landboreformer der fulgte. Her ude i Salten Skov var man lidt bagud og lidt sene til at komme i gang med udskiftningen men i 1796 købte træskomanden Jens Jensen Lemming denne plet og byggede et hus på 7 fag. Husets størrelse kan ses på gårdspladsen, hvor “de “store sten” ligger.

 

I det hus boede Jens sammen med sin kone Anne, deres 2 børn og en tjenestedreng – og der var lade, lo og plads til lidt husdyr.

 

Fremstillingen af træsko var et særkende for Silkeborgegnen – men der var et usynligt skel som gik gennem Glarbo – der hvor KFK har ligget – for dem derover mod øst kunne vi ikke lide. Derovre opkøbte kromanden i Gl. Rye træskoene og solgte dem til folk helt i Århus, ja der var såmænd nogen der blev solgt helt i København (Skyldes de havde adgang til jernbanen) Mens folk herover fyldte stivvognen med deres træsko og drog på markeder vest og nord på.

 

Høgdal har været i samme families eje i fem generationer.

Og ser vi på bygningerne nu så er østlængen (det der i dag er hugge – og vaskehus) den ældste bygning som stammer fra 1810, og stuehuset her er den yngste, som er opført i 1896. Laden er bygget om 3 gange, hvor man hver gang har genbrugt materialerne. I 1920´erne bliver stalden gjort bredere så der blev plads til fodergang.

 

Stuehuset blev lavet af Jens Jensen, som var den sidste træskomand på stedet. 

 

Sammen med sin kone Maren Jensen havde de to sønner, hvor den ældste hed Jens Jensen og den yngste hed Peder Jensen. Man var i lære som træskomand i en 3-4år og skulle så udnævnes af en tidligere træskomand for at få ”beviset”- mens man var i lære var man kun klodsmand.

 

Der var indrettet aftægtsbolig til Jens og Maren i det der nu er vaskehuset men de nåede aldrig at flytte derover, for den gamle Jens dør i 1927 og Maren bliver boende her i stuehuset sammen med hendes 2 sønner.

 

Planen var at Peder skulle have sit eget og Jens skulle overtage Høgdal – Derfor købte Peder ejendommen Øster Stenhule. – Men Anders (som var en nabo) var også interesseret i at købe det sted og derfor tog han kontakt til sagføreren, som beroligede ham ved at sige: ”Du skal nok få den på sidste bud”. Der blev så budt og Peder kom med det sidste og Anders kunne ikke følge med mere. Anders blev gal på sagføreren, som jo havde lovet ham… ”Bare rolig Anders” sagde sagføreren ”Vent nu til vi kommer derop, så skal du se… for de har jo ikke penge…” Da de kom til Høgdal så brødrene forundret ud og spurgte ”Jamen hår wi da æ kjøvt den?” sagde de og trak køkkenskuffen ud og fandt pengene frem og betalte.

 

Sidst i 20´erne havde de hørt at Salten Overgård ville sælge den skov, som vi køre igennem når vi kommer til Høgdal. – Og en dag da Jens og Peder var færdige med at malke tog de cyklen op til skovfogeden som stod for skovdriften. Da de kommer ind får de beskeden ”Den kan I da ”it´kjøv”, for den koster” – ”jamen hwo møj?” – ”30.000kr” De to brødre står lidt og nikker til hinanden… Og så finder den ene 30.000 kr. frem fra inderlommen med en bemærkning om at ”Så er skoven jo ”Wos”. Skovfogeden blev helt paf, for han havde jo sagt alt for lidt, for han troede jo ikke de ejede penge.

 

Deres mor Maren dør i 1938, hvor hun ”ligger på stå” i 3 døgn – og naboerne kom og sagde farvel. Så blev hun begravet og herefter havde de skiftende husbestyrerinder. Den der holdt i kortest tid var en fra Silkeborg – hun kom med rutebilen og tog den næste hjem!

 

På et tidspunkt fik de en rødhåret en. Hende var de begge lige ved at blive lidt forelsket men, men viste ikke, hvordan man skulle gribe sådan en sag an. Så en aften havde hun været oppe i Salten by til legestue og kom sent hjem sammen med en gut der hed Kasper. Brødrene blev vækket af den ”rumsteren” der kom fra pigekammeret – de stod op og stillede sig på hver siden af døren til kammeret og da Kasper kom ud fulgte de ham til dørs – og bag efter fulgte pigen.

 

Brødrene var lidt dobbelt moralske for under krigen solgte de generator træ til tyskerne mens de gav frihedskæmperne lov at gemme containere med våben ned på Øster Stenhule.

 

Her på Høgdal var de nogen af de første der fik installeret telefon, det var en parts-telefon, og den ville Maren have da Peder efter 1. verdenskrig kom ind som Dragon helt i København. Jens ville ikke snakke i den, så det var altid Peder der snakkede, mens Jens stod ved siden af og snakkede med.

 

Efter krigen fik de en husbestyrerinde der hed Frida og hende var de vist lidt forelsket i – de lånte hende penge så hun kunne købe mejeriudsalget i Gl. Rye. Afdragene skulle betales og samtidig, som en del af aftalen, skulle hun også give en julefrokost. Frida faldt dog ikke for nogen af brødrene, men fandt en gut ved navn Rasmus. 

 

Da Frida rejste skulle de jo klare sig selv- Og Jens var god til at lave frikadeller og Peder var god til at bage franskbrød.

 

Brødrene havde et privat udlånsfirma – hvor man sådan kunne låne til et spand heste eller andet – og afdragene skulle ske på dato og inden kl. 12.00. Gjorde de ikke det krævede de straks hele lånet indfriet. Men kom man dagen før og sagde at det kneb med at kunne skaffe pengene nu, blev der bare spurgt “Jamen hvo-når ka` du så ?”

 

Op gennem 60érne blev Jens skidt, han fik gigt og det var særlig slemt med hans hænder og håndled – og han stod tit lænet over komfuret hvor han holdt to træklodser i hånden for at få varme. På et tidspunkt blev han så dårlig at han måtte på sygehuset i Silkeborg – og her prøvede han for første gang at blive rigtig vasket – og det endda i et karbad og han prøvede også for første gang at sove på en madras og med en rigtig ”olmerdyne”.

 

Da han kom hjem spurgte han Peder om de ikke skulle købe en rigtig madras, en olmerdyne og et karbad. Peder gik med til madrassen og dynen, men et karbad fik de aldrig.

 

Når det var rigtig slemt med gigten havde de lavet en dynge hestemøg i det ene hjørne af hestestalden som de lagde nogle sække over – og Jens blev så puttet der for at få varmen.

 

De fik installeret en vandhane ude foran køkkendøren. Før skulle de hente vand fra dammen. Ved siden af vandhanen stillede de en spand med vand og sand, sådan til at tage det værste.

 

Brødrene kom til at eje 200,5 tønderland. (de 0,5 har man dog aldrig fundet). Parcellerne var lange og smalle og på et tidspunkt kunne de gå på eget jord helt til Himmelbjerget.

 

På Øster Stenhule blev der bygget en lade og stald og planen var at når Peder med tiden blev gift skulle der bygges et stuehus – men han blev som bekendt aldrig gift og blev derfor boede med Jens på Høgdal.

 

En dag ringede sognefoged Willumsen og fortalte at han den følgende dag skulle på kontrolbesøg – og da der var bopælspligt på Øster Stenhule tog Peder derned og sov – og det var den eneste gang han overnattede dernede.

 

For at komme om til Øster Stenhule var den nemmeste og korteste vej – Stenhulevej – men her skulle de benytte en stump vej som Anders (naboen) ejede og det måtte de ikke. Derfor måtte de bruge “bagvejen” hvor de krydsede Peter Konnerup`s jord – og for det skulle han have en rummeter træ hvert år.

 

På et tidspunkt huserede ”Skovmanden” på egnen – vel en sindsforvirret person som ikke kunne trives andre steder end i “det fri”. Han stjal mad rundt omkring på gårdene – han stjal bl.a. fløde fra mælkespandene – og på et tidspunkt brød han ind i et sommerhus, hvor han stjal øl, cigarer og brændevin, og han var umulig at fange for han kunne bare løbe stærkt. Han kom tit ned omkring Høgdal, hvor brødrene stillede havregrød ud til ham.

 

Brødrene var meget gæstfrie – og hvis man bankede på og f.eks. spurgte om man måtte samle bær – kunne svaret lyde “Ja, ja, vi går li´ med så ka´ du se hwor de best er” Men mødte brødrene nogle mennesker i skoven som havde plukket bær uden at få lov – tog de rask væk deres kurv hældte indholdet ud, og trampede på bærrene med en bemærkning om “Det er wos´ses!”

 

De have tit kaffegilde og det var Jens der stod for optænding og han havde selv pladsen lige ved siden af ovnen, så han syntes jo ikke der var koldt, så når han gik for at lave kaffe smed gæsterne selv mere brænde i.

 

På et tidspunkt blev Nordstalden tækket om – og tækkemanden, ja, han ville altså kun have hvidt øl MED kapsel på!

 

Storstuen blev udelukkende brugt som magasin og i brødrenes tid var der ingen ovn i stuen.

 

De nede i køkkenet og soveværelset og brugte kun den fine stuen når de havde gæster. I den stue var der en stor kakkelovn, som næsten gik helt op til loftet.

 

I køkkenet stod der et lille bord. Omkring bordet var der fire stole og så havde de en blå tallerkenrække og en buffet. Det lille bord står nu her i overstuen. Man kan se, hvordan deres voksdug var vokset fast.

 

En dag fik de besøg af en sognerådsmand – han ville gerne snakke med dem – for han syntes de skulle lave et testamente – men det ville de ikke for de havde ingen planer om at dø.

 

Men de dør dog alligevel. I 1972 dør Jens og Peder i 1976. Postbuddet finder Peder halvvejs siddende (død) op af staldvægen, lige under lemmen. Det var mandagen efter 2 advent 1976 og et forfærdelig snevejr var det. Han var skvat på gårdspladsen i sine træsko.

 

Ud over ejendommen og jorden efterlod de to brødre sig 350.000 kr. på bankbogen – som alt sammen tilfaldt staten.

 

Silkeborg Museum har en udstilling af de mest værdifulde effekter fra stedet, hvor der bl.a. er et skab som har “et hemmeligt rum”. En helt speciel samling af hovedvandsæg m.m.

 

  

 

 

 

 

  

 

 

 

Comments are closed.

NYHEDER

Høgdal på Facebook

Hvor svært kan det lige være at holde en børnefødselsdag, et forældrerådsarrangement eller lign. når man kan tage flokken med på Høgdal til et af vores offentlige arrangementer?
Vi har næste års plan klar, se vores hjemmeside www.Hogdal.dk under "Det sker", hvis I kommer en større flok er tilmelding nødvendig, da der er begrænsede antal "pladser". Tilmeldinger kan ske info@hogdal.dk eller mobil: 3024 1493
... se merese mindre

2 dage siden  ·  

Se mere på Facebook

En rigtig god æbledag på Høgdal.
En flot afslutning på en rigtig god sæson!
Vi glæder os allerede til næste år og er godt i gang med planlægningen.
Og herfra en tak til alle de frivillige som til dagligt passer stedet og giver os nogle gode dage, og tak til alle vores gæster- kom igen til næste år!
Kærlig hilsen Hanne
... se merese mindre

3 dage siden  ·  

Se mere på Facebook

Æbledag på Høgdal lørdag d. 21. okt. kl. 13
Medbring jeres egne æbler, som her kan her presses til saft.
I kan få en snak med æblekyndige folk, om dyrkning, podning m.m.
Der vil være smagsprøver på gamle æbleretter og aktiviteter for både børn og voksne.
Kom ned og nyd løvfaldssommeren, med eller uden æbler og tag familie og venner med, for det bliver en rigtig god og fin dag.
Entré voksne: 50,- Børn: Fri entré
Vi glæder os til I kommer på Høgdal, Høgdalvej 4, Them
Del gerne opslaget
... se merese mindre

4 dage siden  ·  

Se mere på Facebook